Danhostel Svendborg // Vestergade 45 // DK-5700 Svendborg // 0045 62 21 66 99 // dk@danhostel-svendborg.dk // CVR-nr. 3305 8373
Ofte stillede spørgsmål
Check-in skal normalt ske i tidsrummet fra kl. 15.00 – 18.00, undtagen søndag, hvor indtjekning kan ske mellem kl 16.00 – 20.00, medmindre andet er aftalt.
Værelset forlades senest kl. 10.00.
Hvornår er receptionen åben?
Mandag – torsdag og lørdag: kl. 8.00-18.00
Fredag: 8.00-20.00
Søndag: 8.00-12.00 og 16.00-20.00
I udvalgte perioder omkring ferier og helligdage, kan der forekomme ændrede bemandingstider.
Fra den 30. juni til 12. august:
Mandag – lørdag: 8.00-20.00
Søndag: 8.00-12.00 og 16.00-20.00
Hvad gør jeg, hvis jeg ankommer, når receptionen er lukket?
Ankommer du uden for receptionens åbningstid, kan nøglen lægges i nøgleboks, hvor koden udleveres til dig samme dag som du ankommer. Dette kræver dog at reservationen er forudbetalt.
Kan jeg komme og gå som jeg vil?
Når du bor på vores vandrerhjem, kan du komme ind og ud af huset hele døgnet, når først du er checket ind.
Hvor kan jeg parkere?
Der er mulighed for gratis parkering på vandrerhjemmets egen parkering (indkørsel via Nannasvej), dog er der begrænset antal pladser. Er der ikke flere ledige pladser, findes der offentlig parkering i umiddelbar nærhed.
Kan jeg oplade min elbil?
Ja, vandrerhjemmet har 3 ladestandere til elbiler. Der kan betales med kort og med MobilePay. Standerne kan kun benyttes af vandrerhjemmets gæster.
Skal jeg selv have linned og håndklæder med?
Brug af sengelinned er obligatorisk. Man kan selv medbringe eller leje linnedpakke hos os. Leje af linnedpakke inkl. håndklæder koster kr. 75.00 pr. sæt. Overtrædelse medfører afgift på kr. 250,- pr seng!
Hvornår skal der være ro på vandrerhjemmet?
For at have mulighed for en god nats søvn, skal der hos os være ro fra kl. 23.00-07.00.
Er der et køkken, jeg må bruge?
Der er adgang til stort gæstekøkken med mulighed for selvforplejning. I gæstekøkkenet finder du gryder, potter, pander, mikroovn, elkedel, kaffemaskine, alm. køkkenredskaber mm.
Herudover finder du naturligvis tallerkener, kopper, glas og bestik osv..
Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i gåafstand fra vandrerhjemmet.
Må jeg selv have drikkevarer med på vandrerhjemmet?
Det er ikke tilladt selv at medbringe drikkevarer. Ved indtagelse af egne drikkevarer pålægges et gebyr på minimum kr. 500.00, og i værste fald kan det medføre bortvisning uden nogen form for refundering. Der er mulighed for at købe øl, vand og vin i huset.
Hvor må jeg ryge?
Rygning er ikke tilladt indendørs. Overtrædelse medfører en afgift til ekstra rengøring på kr. 1.000. På vores udendørsarealer finder du en rygepavillon, hvor der må ryges.
Må jeg tage mit kæledyr med?
Du må gerne have en hund med. Det koster 100 kr. for det første døgn, herefter 50 kr. pr. døgn. Vær opmærksom på at det er få udvalgte værelser hvor hund må medbringes. Kontakt venligst receptionen for mere information.
Kan jeg afbestille min reservation?
Hvis du ønsker at afbestille din reservation, skal dette ske i så god tid som muligt. Vi modtager kun afbestillinger via mail: dk@danhostel-svendborg.dk
Har du reserveret et til to værelser, kan du annullere din reservation op til tre dage før ankomst mod et afbestillingsgebyr på 100 kr. pr. reserveret værelse. Er der under tre dage til din ankomst, er reservationen bindende, og der skal betales det fulde beløb for opholdet inkl. bestilte ekstraydelser.
Hvad skal jeg se i Svendborg og omegn?
Svendborg har masser at byde på, både kulturelt og naturoplevelser. På VisitSvendborg kan du blive inspireret til spændende aktiviteter under dit ophold. Du kan også finde en liste over de aktuelle oplevelsestilbud på https://www.sydfynskalenderen.dk/
Hvad kan jeg lave på vandrerhjemmet Danhostel Svendborg?
Med et ophold på vores vandrerhjem har du rig mulighed for en masse spændende aktiviteter og oplevelser.
For de aktive Sydfyn opleves fra vandet med en kajakferie, man kan tage på opdagelse i det idylliske landskab med en cykelferie på områdets mange cykelruter, eller få rørt fødderne og få naturoplevelser i særklasse på Øhavstien, der er en af de bedste vandrestier i Danmark. Skal der fart i pedalerne, kan man prøve kræfter med Sydfyns mange mountainbike spor og skønne skovveje, og er man golfentusiast, byder Fyn desuden på rige muligheder for at træne evnerne på de mange fine golfbaner. Du kan læse mere om vores golfophold og de forskellige golfbaner her.
Er du til ø-stemning, enestående natur og idylliske landsbyer, kan man fra Svendborg Havn tage færger til mange af øerne i Det Sydfynske Øhav. Du kan se mere om ø-hop i Det Sydfynske Øhav og lære mere om øerne her.
Du kan også leje vores fine retro Puch Maxier, komplette med grønne mælkekasser og rævehaler. Fra knallertsadlen kan du på egen hånd eller sammen med venneflokken udforske Svendborg og omegn, og der er også mulighed for at få guidede ture med masser af fortællinger og seværdigheder. Du kan også holde dig opdateret om oplevelsestilbud på vores side om oplevelser i Svendborg og omegn.
Og så er der selvfølgelig Svendborg. Med vores centrale placering har du den store levende handelsby lige rundt om hjørnet, hvor der altid er aktiviteter, udstillinger, koncerter og meget mere. Hvis du vil vide mere om byens mange tilbud, hjælper vi gerne med gode råd og henvisninger.
Kontakt os
Alle tekniske hjælpemidler
- Tåsinge rundt med hele familien. Husk madkurv og penge til en is.
- Svanninge Bakker for de hårde herrer. Husk vand i flasken.
- I kærlighedens spor. Den romantiske tur for de (ny)forelskede.
- Den sydfynske frugtrute. Måske den oplagte tur for pigegruppen.
Få mere inspiration via disse geniale forslag.
Faciliteter
Vi er desuden en del af Østersørute samarbejdet (N8) og Bike Friends. Det betyder bl.a. at du hos os kan:
- Låne en cykelpumpe
- Låne en værkstøjskasse m. slanger mv.
- Købe cykelkort