– Fleksible overnatningsmuligheder –
– Lækker forplejning og gode faciliteter –
– Central placering tæt på Sydfyns mange tilbud –
Når gruppeopholdet bringer jer til Svendborg, er vandrerhjemmet Danhostel Svendborg det oplagte valg til jeres ophold. Her får I både billige overnatninger, lækre værelser og fantastisk forplejning, så jeres besøg med garanti bliver hyggeligt og vellykket. Vi har stor erfaring med mange former for grupperejser, og kan let tilpasse overnatningerne, så de bliver skræddersyet til netop jeres størrelse og behov.
På vandrerhjemmet finder I både 1- 2- og 4-personers værelser, så I selv kan sammensætte den bedste løsning på jeres overnatninger. Alle vores værelser har eget bad og toilet, og har desuden gratis wi-fi og fjernsyn.
På vandrerhjemmet finder I også et aflåst grejhostel, hvor I trygt kan stille jeres cykler, kajakker eller andet udstyr, og det er også muligt at rengøre jeres udstyr på vores vaskeplads, når dagens udflugter er omme. Uanset hvad der bringer jeres gruppe til Svendborg, kan vores vandrerhjem skabe den perfekte ramme for jeres besøg.
Når i overnatter hos os, sørger vi også for forplejning i særklasse. Vores dygtige køkkenpersonale laver alle måltider fra bunden, med fokus på friske råvarer i høj kvalitet. I kan f.eks. starte dagen med vores fine morgenmadsbuffet, hvor et hav af lækkerier sender jer ud i verden fuld af god energi. I har også mulighed for at smøre jeres egne madpakker, så I selv kan bestemme hvor og hvornår I skal spise frokost, og vi kan også være behjælpelige med en god aftensmadbuffet, så I kan koncentrere jer om at slappe af når I lander på vandrerhjemmet.
Vores vandrerhjem ligger centralt i Svendborg, og er tæt på både motorvej og offentlig transport. Uanset om turen går til Svendborg eller til et af Sydfyns mange tilbud, har I det bedste udgangspunkt fra vores vandrerhjem. Her har I idrætsanlæg, svømmehal og fodboldanlæg inden for kort afstand, og har god adgang til Sydfyns mange golfbaner eller gode mountainbike-ruter (læs mere om områdets golfbaner eller mountainbike-ruter)
Her er også god mulighed for at tage på ø-hop fra Svendborg Havn til Det Sydfynske Øhavs mange øer, hvor ø-stemning, landsbyidyl og smuk natur ligger og venter. Vil I vide mere om de mange øer, man kan besøge fra Svendborg Havn, kan I besøge vores side om Ø-hop. Skal jeres gruppeophold stå på mødet med den unikke Sydfynske natur, kan i opleve Det Sydfynske Øhav med havkajak, tage cyklen med på områdets mange cykelstier, eller prøve kræfter med de mange vandrestier som ligger spredt ud over det bakkede landskab. Hvis I vil have inspiration til jeres ophold, kan I besøge vores sider om Kajaksejlads, cykelferier på Sydfyn og vandrerture på Øhavstien.
Der er også mulighed for at besøge den sjoveste Gorilla Park hvor du kan mærk suset i maven, når du vover dig over vaklende gyngebroer, cykler mellem træer eller nyder udsigten, mens du flyver gennem luften på en af Gorilla Parks mange svævebaner eller mange af de sjove klatreudfordringer.
Uanset hvad der bringer jer til vandrerhjemmet Danhostel i Svendborg, er der rig mulighed for at få et ophold fuld af enestående oplevelser, og vi står vi altid klar med gode råd og forslag, og hjælper gerne med at arrangere de tilbud, der passer til jeres gruppe.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til et hyggeligt og komfortabelt ophold på vores vandrerhjem.