Danhostel Svendborg // Vestergade 45 // DK-5700 Svendborg // 0045 62 21 66 99 // dk@danhostel-svendborg.dk // CVR-nr. 3305 8373
Oplev Sydfyns mountainbike paradis
- Ideelle vaske- og plejefaciliteter til din mountainbike
- Danhostel er placeret midt i byen, og alligevel tæt på sporene
- Byens bedste morgenbuffet giver masser af energi
Sydfyn er et mekka for den fartglade og naturelskende mountainbike-rytter. Det bakkede landskab, de store naturområder og et utal af moderne og velholdte mountainbike ruter gør området til en oplagt destination, når der skal fart i pedalerne og naturen skal helt ind under huden.
Uanset om du er begynder eller øvet, kan du finde mountainbike ruter, der med garanti giver udfordringer og store oplevelser.
Du kan f.eks. besøge Svanninge bakker, der byder på en mountainbike rute med sving, bakker og masser af fart i ”De fynske alper”, der er et enestående terræn i Fyns største naturområde.
Du kan også prøve kræfter med ”Skovhuggeren”, der er en 17 km mountainbike rute i udkanten af Svendborg med masser af tekniske udfordringer, og som altid er med i Politikens kåring af de 10 bedste mountainbike ruter i Danmark.
Hvis der bare skal fart over feltet og tryk på pedalerne, kan du få ren underholdning med det sjove Svendborgspor, der byder på i alt 9 km lækre veletablerede baner, med masser af flow og flere forskellige sværhedsgrader.
Og vi kunne blive ved. Når du tager Mountainbiken med til Svendborg, løber du aldrig tør for nye mountainbike spor, naturoplevelser eller sug i maven. Du kan få et overblik over de etablerede Mountainbike ruter på visitfyn
Mountainbike ferie i hjertet af Svendborg
Du kan også tage et smut forbi Frederiksø, hvor parkourbaner, åbne værksteder og solbadende gæster på strandbaren går op i en højere enhed af afslapning og hyggelig stemning. Der er med andre ord nok at tage fat på, når mountainbiken er parkeret og byen skal opleves.
Danhostel Svendborg – et oplagt valg til mountainbike ferien
Vi har også de helt rigtige faciliteter til at passe og pleje din din kære mountainbike. Vi har aflåst cykelparkering, pumpestation samt cykelværktøj, så alt kan blive strammet og klart til nye eventyr. Vi har også vaskeplads, så du kan få skidt og mudder af cyklen, så den står skarpt til den næste dags mountainbike spor.
Med vores lækre morgenmadsbuffet er du sikker på at du kommer afsted på dagens strabadser fyldt med energi. Du har også mulighed for at smøre din egen madpakke, så du kan bruge tiden på mountainbiken og spise frokost, når det passer ind med din egen planlægning.
Et mountainbike ophold hos Danhostel er det oplagte valg, hvis du vil mærke Sydfyn, opleve Svendborg og ikke mindst prøve kræfter med områdets spændende mountainbike ruter.
Faciliteter
Vi er desuden en del af Østersørute samarbejdet (N8) og Bike Friends. Det betyder bl.a. at du hos os kan:
- Låne en cykelpumpe
- Låne en værkstøjskasse m. slanger mv.
- Købe cykelkort