– Central beliggenhed tæt på centrum –
– Gode faciliteter og fleksible overnatningsmuligheder –
– Lækker forplejning med mulighed for morgen- frokost og middagsbuffet –
Et familitræf på vandrerhjemmet Danhostel Svendborg er for hele familien og for alle generationer. Her finder I både sjove aktiviteter, god overnatning og lækker forplejning. Her er altid noget for enhver smag og for alle aldre, så både unge og gamle kan få et hyggeligt afbræk fra hverdagen og nyde familiens selskab under familietræffet.
Vi har både enkelt- dobbelt- og firepersoners værelser, der alle har eget toilet og bad, samt fjernsyn og gratis wi-fi. Uanset om man vil sove alene, som par, eller sammen med børnene, kan det lade sig gøre på vores vandrerhjem. Hvis I ønsker at værelserne kommer med linned og håndklæde, kan I tilkøbe linnedpakker så I ikke selv skal stå for sengetøjet under familietræffet.
Skal der underholdes under jeres familietræf, byder vandrerhjemmet både på et fint aktivitetsrum, hvor der er rig mulighed for at slå resten af familien i bordfodbold eller bordtennis, samt et udendørsareal med trampolin og små fodboldmål. Vandrerhjemmet har også flere hyggelige sofagrupper, hvor man kan trække sig tilbage med en kop kaffe og et sæt kort. Når familietræffet holdes på vandrerhjemmet Danhostel Svendborg, er der plads og rum til at mødes og dyrke nærværet.
Det er let at komme til vandrerhjemmet med offentlig transport eller bil, og med vores bynære placering er familien kun et stenkast fra et hav af spændende oplevelser under jeres familietræf. I kan f.eks. gå på opdagelse i byens levende bymidte, der både rummer på fredede bindingsværkshuse, flotte kirker og ikke mindst et summende handelsliv i Svendborgs gamle gågader. Her finder I fine specialbutikker for enhver smag, og med et hav af små caféer og restauranter er det let at få stillet sulten eller tørsten.
Et familietræf kan også bringe jer til Naturama, der byder på naturhistoriske oplevelser, eller I kan rejse tilbage i tiden med et besøg på Svendborgs gamle fattiggård, Danmarks Forsorgsmuseum, der ligger lige over for vandrerhjemmet eller den sjoveste Gorilla Park hvor du kan mærk suset i maven, når du vover dig over vaklende gyngebroer, cykler mellem træer eller nyder udsigten, mens du flyver gennem luften på en af Gorilla Parks mange svævebaner eller mange af de sjove klatreudfordringer.
Skal I på dagsture med familietræffet, har Sydfyn et væld af seværdigheder for alle aldre. I kan opleve den unikke fynske natur på de mange cykel- eller vandrestier, besøge områdets slotte eller herregårde som f.eks. Egeskov slot, eller tage en af færgerne fra Svendborg Havn til øerne i Det Sydfynske Øhav. Det er også muligt at tage på Ø-Hop og se de Sydfynske øer.
Hvis I har brug for inspiration til familietræffet, kommer vi gerne med forslag til udflugter eller oplevelser under jeres familietræf.
Når I vælger vandrerhjemmet Danhostel til jeres familietræf, har I mulighed for god forplejning under jeres ophold. Vores lækre morgenmadsbuffet sørger for at dagen starter med masser af god energi, og skal familietræffet på tur, er det også muligt at smøre en god madpakke på vandrerhjemmet, så I kan spise frokosten når det passer jer.
Et familietræf hos Danhostel Svendborg giver plads til at sænke tempoet, slippe for planlægningen og bruge tiden på familien.
Familietræf indhold:
Vi har gjort det nemt at arrangere et familietræf her på Danhostel i Svendborg. I starter med eftermiddagskaffe og kage, og efter et par timer på egen hånd er det tid til at nyde en 2-retters middag efterfulgt af kaffe med lidt sødt.
Efter en god nats søvn, kan du glæde dig til vores berømmede morgenbuffet.
Pris pr. voksen deltager kr. 740. Der kan selvfølgelig forlænges med flere overnatninger.
Der skal være min. 20 voksne deltagere.