Danhostel Svendborg // Vestergade 45 // DK-5700 Svendborg // 0045 62 21 66 99 // dk@danhostel-svendborg.dk // CVR-nr. 3305 8373
En dejlig traditionel Julebuffet midt i byen.
Maden til din julefrokost er hjemmelavet af vores dygtige køkkenpersonale, og består af alle klassikerne med et par enkelte overraskelser, der med garanti vil gøre glæde under festen. Vi lover, at du går mæt fra arrangementet, og at du altid kan finde din favorit på buffeten.
Vores vandrerhjem byder på en uhøjtidelig julefrokost, hvor du kan sænke skuldrene og nyde det gode selskab. Vi sørger for de fine lokaler, oppyntning og mad i særklasse, imens I selv byder ind med afrydning under og efter julefrokosten. Hvis man ønsker ekstra hjælp eller betjening under julefrokosten, finder vi en løsning til jeres behov og ønsker.
Når aftenen går på hæld og julefrokosten hos os er forbi, gør vores centrale placering i byen det oplagt at tage forbi Svendborg midtby, der altid bobler af liv og festlig stemning. Her kan du tage julefrokostselskabet med videre på de små beværtninger og vinbarer til ud på de sene timer.
Julefrokosten hos Svendborg Danhostel har det hele – og vi glæder os til at byde jer indenfor til en festlig sammenkomst.
Kuvertpris, julebuffet kr. 295,-
uanset om du holder den hos os – eller det er julebuffet ud af huset.
Maden
Vores julefrokost består af klassiske retter med et kreativt twist. Alt vores mad er hjemmelavet. Vi bruger – hvis muligt – kun friske råvarer og årstidens frugt og grønt til jeres julefrokost.
Hold julefrokosten hos os eller tag julefrokosten ud af huset
Du kan enten vælge at nyde julefrokosten i vores hyggelige lokaler eller tage maden med hjem i vante omgivelser. I begge tilfælde skal man være min. 25 personer.
Opdækning
Når I holder julefrokosten hos os, sørger vi for opstilling og opdækning af borde med basis julebordpynt. Vi sørger ligeledes for oprydning og rengøring af lokalet efter julefrokosten.
Service på dagen (når julefrokosten holdes hos os)
Vi stiller køkkenpersonale til rådighed, de laver maden og sørger for opvasken. Vi beder vores gæster om at være behjælpelige med afrydning under og efter maden til julefrokosten. Ønskes serveringspersonale eller anden hjælp, kan dette tilkøbes.
Anretning
Vores julefrokost serveres altid som buffet. Drikkevarer hentes som selvbetjening fra separat bord og køleskabet. Ønskes dessertvin, hedvin eller spiritus afregnes dette pr. påbegyndt flaske – rester udleveres, når julefrokosten er slut.
Kuvert-antal
Generelt gælder det, at der skal bestilles minimum 25 voksenkuverter til julefrokosten.
Julefrokostens varighed
Arrangementet kan kun bookes som et aftenarrangement med en varighed til senest kl. 24.
Afbestilling
Man kan afbestille julefrokosten omkostningsfrit op til 60 dage før planlagt opstart. Der vil være 90 dages annulleringsfrist hvis man har reserveret mere end 50% af Danhostels kapacitet. Mindre end 60 dage før afholdelse af julefrokosten betales et gebyr på 40% af det bestilte arrangement. Ved afbestilling mindre end 30 dage før, betales et gebyr på 75% af det bestilte arrangement. Der er mulighed for at afbestille 5% af deltager antallet omkostningsfrit indtil dagen før julefrokosten. Hvis Danhostel kan sælge til anden side bortfalder afbestillingsgebyret.
Alle annulleringer skal ske skriftligt til Danhostel Svendborg.
Betaling
Ved bekræftelse af reservationen betales et depositum på kr. 2.500,- Senest 8 dage før julefrokosten indbetales den samlede kuvertpris. Drikkevarer, der ikke er inkluderet i kuvertprisen, afregnes efterfølgende eller gæsterne kan betale separat med mobilepay i lokalet. Betaling sker via bankoverførsel. Det tages forbehold for prisændringer.
Børn
Hos os spiser børn i alderen 2 til 12 år til halv pris.
Julebuffet 2024:
Buffetten byder på:
- sild m. mango/ karrysalat
- Røget laks m. peberrodscreme og asparges
- Æg og rejer m. citronmayonnaise
- Hjemmepaneret fiskefilet m. grov remoulade og citron
- Juleslider m. and og syltede rødløg
- Frikadeller m. rødkål og surt
- Tarteletter m. høns i asparges
- Æbleflæsk m. spæk
- Brie m. hjemmelavet æble-/tomatchutney & kiks
- Rygeost m. hjemmebagt knækbrød
- Ris a la mande m. kirsebærsauce
- Rugbrød og smør
Hold festen hos os
- Vi sørger for hyggelige rammer og dækker op så julestemningen er på plads.
- På alle datoer vil der være mulighed for at feste i eget lokale, – hvis vi har ledige lokaler, og man er min. 25 personer.
Julebuffet ud af huset
- Maden er anrettet og serveringsklar i pæne fade. Kan afhentes efter aftale.
Pris pr. kuvert: 295,- kr. (min. 25 pers.)
Morfar Julefrokost d. 22.11. og 6.12. 2024
Husker du de gode “gamle” retter fra julefrokosten? Dem synes vi I skal forkæles med til vores Morfar Julefrokost. Tilmeld dig til én af de nævnte datoer, og nyd Morfar Julefrokosten kl. 18 – 23 i et lokale med andre julestemte deltagere.
Kuvertpris 295 kr. pr. prs.
Morfar Menu:
Sild m. karrysalat
Stegte sild
Æg & rejer m. mayonnaise
Fiskefilet m. grov remoulade og citron
Æbleflæsk m. røget spæk
Medister m. grønlangkål
Leverpostej m. bacon og rødbeder
Ribbensteg m. rødkål
Sylte m. sennep og rødbeder
Brieost m. kiks og klementiner
Ris a lá mande m. kirsebærsovs
Rugbrød og smør
Som afrunding kan tilkøbes kaffe / the og 2 slags småkager (25 kr.)