Danhostel Svendborg // Vestergade 45 // DK-5700 Svendborg // 0045 62 21 66 99 // dk@danhostel-svendborg.dk // CVR-nr. 3305 8373
Flotte festlokaler med lækker Luksus menu
Vores fine festlokaler er placeret i de gamle bygninger, der husede Langes Jernstøberi. Du får derfor masser af stemning og atmosfære, og vi har festlokaler i flere størrelser, så lokalet bedst passer til antallet af gæster. Vi gør os umage for at gøre din fejring helt speciel, og vi står altid parat til at finde løsninger på dine ønsker til festlokalet, så det passer til dig og dine gæster.
Vores festlokaler er centralt placeret i Svendborg, og med vores gode skiltning er stedet både nemt at finde og let at komme til og fra i bil og med offentlig transport. Med festlokalet får du også adgang til vores Gårdhave med bænke, græs, boldbane, bålhytte m.m.m., så du og dine gæster kan trække frisk luft og børnene kan komme ud og lege.
Maden til din fest er noget særligt: Vores luksus menu byder på et hav af lækre anretninger, der alle er hjemmelavede af vores dygtige køkkenpersonale, og med et fokus på friske råvarer af høj kvalitet. Du kan være sikker på lækkerier, der vil begejstre, og med vores store udvalg kan du selv sammensætte den helt rigtige menu til dit selskab. Samtidig byder vi også på natmad hen på aftenen, så ingen går sultne fra festen.
Med en fest i vores vandrerhjems smukke festlokaler, er du sikker på en hyggelig og uhøjtidelig atmosfære, hvor dine gæster kan sænke skuldrene og nyde hinandens selskab. Vi sørger for at lokalerne står klar med opdækning, hvorefter I selv hjælper med afrydningen under og efter festen. På den måde kan I tage tingene i jeres eget tempo, imens vi sørger for resten. Ønskes afrydningspersonale eller har man andre ønsker til festlokalet, hjælper vi naturligvis gerne.
Vi håber at se jer i vores flotte og stemningsfulde festlokaler, til den helt særlige sammenkomst med venner og familie.
Kuvertpris, 3 retter: kr. 489,-
Kuvertpris, 4 retter: kr. 550,-
Natmad: kr. 90,-
Maden
Alt vores mad er hjemmelavet. Vi bruger – hvis muligt – kun friske råvarer og årstidens frugt og grønt.
Opdækning
Når I holder fest hos os, sørger vi for opstilling og opdækning af borde med basis bordpynt. Vi sørger ligeledes for oprydning og rengøring af lokalet efter festen.
Service på dagen
Vi stiller køkkenpersonale til rådighed – de laver maden og sørger for opvasken. Vi beder vores gæster om at være behjælpelige med afrydning under og efter maden. Ønskes serveringspersonale eller anden hjælp, kan dette tilkøbes.
Anretning
Hovedretten og natmaden serveres altid som buffet, men det kan variere om forretten og desserten portionsanrettes eller serveres som buffet. Drikkevarer hentes som selvbetjening fra separat bord og køleskabet. Ønskes dessertvin, hedvin eller spiritus afregnes dette pr. påbegyndt flaske – rester udleveres, når festen er slut.
Kuvert-antal
Generelt gælder det, at der skal bestilles minimum 30 voksenkuverter. Fester i vores største lokale (konferencen) er dog minimum 40 voksenkuverter.
Festens varighed
Festarrangementer har en varighed på 8 timer. Frokost- og receptioner 4 timer, med mulighed for forlængelse med 2 timer ved bestilling af kaffe/te og kage.
Afbestilling
Hvis I er nødsaget til at afbestille jeres arrangement, vil vi til enhver tid bestræbe os på at udleje lokalerne til anden side. Lykkes dette ikke, er vi nødsaget til at fakturere et afbestillingsgebyr. Ved afbestilling 6 mdr. før arrangementet faktureres et administrationsgebyr på 100 kr. Ved afbestilling mellem 6 mdr. og 60 dage før arrangementet faktureres 50 % af det totale beløb. Ved afbestilling mindre end 60 dage før arrangementet faktureres 100 % af det totale beløb. Deltagerantallet kan justeres indtil 8 dage før festen.
Betaling
Ved bekræftelse af reservationen betales et depositum på kr. 2.500. Senest 8 dage før arrangementet indbetales den samlede kuvertpris. Drikkevarer der ikke er inkluderet i kuvertprisen afregnes efterfølgende. Betaling sker via bankoverførsel. Det tages forbehold for prisændringer.
Børn
Hos os spiser børn i alderen 2 til 12 år til halv pris.
Luksus menu
Appetizers (vælg 1 slags)
- Røget mørbrad m. basilikumcreme og ristet rugbrød
- Jordskokkesuppe m. bacon, ristede svampe og ristet brød
- Chilirejer på artiskokbunde m. hvidløgscreme
- Røget laks m. peberrodscreme
Forretter (vælg 1 slags)
- Laksemousse m. urtesauce
- Varmrøget laks m. peberrodscreme
- Fisketallerken m. 3 slags fisk og brød
- Sydfynsk bresaola på rucolabund
Hovedret - Serveres som buffet (vælg 1 slags)
- Oksemørbrad m. Pommes Anne, rodfrugtgratin, honningbagte grøntsager, syltede rødløg, 2 slags salater og rødvinssauce
- Kalvefilet m. kartoffelroulade, ristede blandede svampe, squashtærte m. parmesan, 2 slags salater og skysauce
- Krondyrsfilet m. smørstegte nøddekartofler, langtidsbagte tomater, stegt risotto, 2 salater og svampesauce
- Lammekølle m. krydrede flødekartofler, fyldte portobellosvampe, bagte løg og 2 slags salat
- Vildsvinefilet m. petit-kartofler m. citron, løgpúre, råstegte grøntsager, 2 slags salat og vildtsauce
Dessert (vælg 1 slags)
- Desserttallerken m. 3 slags sødt
- Marzipantærte m. creme og frugt
- Hjemmelavet is m. Amarena kirsebær på nøddebund
- Ostetallerken m. 3 slags oste, abrikoser, mandelkage og hjemmelavet tomatchutney
Natmad (vælg 1 slags)
- Luksus sandwich
- Suppe efter eget valg
- Luksus pålægsfad m. 4 slags pålæg og brød
Til buffeten serveres hjemmebagt brød