Tag havkajakken med til Det Sydfynske Øhav

  • Vi har aflåst opbevaringsrum til kajakken
  • Den centrale placering åbner op for hele det Sydfynske Øhav
  • Bliver du ramt af dårligt vejr, byder Svendborg på masser af spændende aktivitetsmuligheder

Det Sydfynske Øhav er som skabt til enestående naturoplevelser fra en havkajak. De lange kyststrækninger, utallige småøer og rolige vande gør området til en yndet destination for kajaksejlere, der ofte beskriver farvandet som et af Danmarks smukkeste og bedste at sejle havkajak i.

Med en kajakferie hos Danhostel i Svendborg, er du i midten af alle oplevelserne. Herfra kan du besøge små beskyttede vige og bugte, og lægge til langs kystens mange strande imens du nyder solen og den sydfynske stemning. Området byder på et væld af fuglearter, fauna og dyreliv, som man fra havkajakken kan udforske, imens man vugger på de blide bølger.

Når du roer i havkajak i Det Sydfynske Øhav, er det op til dig hvor krævende turen skal være. Hvis du vil på åbent vand, kan du f.eks. blive udfordret med en tur rundt om Tåsinge eller en tur ud til nogle af øerne. Hvis du hellere vil tage en tur i ro og mag, byder en tur langs kysten også på bugte, vige og små havne i hyggelige kystbyer. Det er dig der bestemmer, hvilke oplevelser du vil have med dig hjem, når du tager på kajakferie på Sydfyn.

Du kan finde kort over gode ruter til havkajak i Det Sydfynske Øhav, læse mere om farvandet samt få inspiration til spændende udflugter og seværdigheder på VisitSvendborg.

Med kajak til Svendborg – Sydfyns perle

Efter en dag på vandet, åbner den levende handelsby Svendborg op for nye eventyr. Vores vandrerhjems centrale placering gør, at du kun er et stenkast fra de hyggelige gågader, hvor et summende byliv og et hav af små butikker gør et besøg til noget helt særligt. Her finder du bl.a. hyggelige butikker, restauranter til enhver smag og pengepung, samt caféer, barer og små spillesteder.

Du kan også tage et smut forbi Svendborg Havn eller Frederiksø, hvor det autentiske havnemiljø blandes med strandbaren, spisesteder og solglade gæster på havnekajen. Uanset om du er til fest, hygge eller kultur, kan du finde det hele i Svendborg.

Danhostel i Svendborg – Det oplagte valg til din kajakferie

På vores vandrerhjem i hjertet af Svendborg har vi gjort det let at holde kajakferie. På vores værelser har du altid eget bad og toilet, så du i ro og mag kan vaske havvandet af dig efter en lang tur på havet. Hvis du vil slappe af, er der gratis Wi-fi og fjernsyn, og du har også mulighed for at vaske og tørre dit tøj eller lave mad i vores lækre fælleskøkken. Når turen med kajakken er færdig, kan du rengøre den på vores vaskeplads og du kan desuden opbevare kajakken i vores aflåste rum for natten.

Med i din kajakferie får du en lækker morgenmadsbuffet, så du kan tage på oplevelser fyldt med masser af energi. Du har også mulighed for at smøre en god madpakke, så du selv kan bestemme hvor og hvornår du vil spise din frokost på turen.

Med en kajakferie hos Danhostel Svendborg kan du sætte kajakken i vandet, sænke skuldrende og ro ud i et farvand fuld af eventyr.

Nyttige links

Faciliteter

Vi passer godt på din havkajak, når du vælger en kajakferie på Danhostel Svendborg. Vi har nemlig et aflukket rum til kajakken, hvor din kajak er låst inde, når du ikke har brug for den.

Derudover kan du:

  • Vaske og rengøre havkajakken i vores vaskeområde
  • Vaske og tørre dit tøj, samt benytte vores lækre fælleskøkken
  • Starte dagen med vores lækre morgenmadsbuffet, så dagen starter med god energi


Danhostel Svendborg  //  Vestergade 45  //  DK-5700 Svendborg  //  0045 62 21 66 99  //  dk@danhostel-svendborg.dk  //  CVR-nr. 3305 8373

Instagram