Oplev Sydfyn med Øhavsstien

  • Et hav af spændende vandreture inden for rækkevidde
  • Vores centrale beliggenhed gør det oplagt at udforske Svendborg
  • Lækre værelser med eget bad og toilet + byens bedste morgenmadsbuffet

 

Når du tager på vandreferie ad Øhavsstien på Sydfyn, bliver du mødt af et unikt landskab, formet af de enorme kræfter under forrige istid. Mellem de bløde bakker, dybe kløfter og stejle skrænter venter fantastisk natur, som du kun finder på vandreturen på Sydfyn.

Samtidig byder øhavsstien også på mødet med den hyggelige landlige idyl i de mange små landsbyer og købstæder, hvor vejboder, lokale butikker og imponerende godser og herregårde danner rammen om en helt særlig kulturoplevelse. Når du snører vandrestøvlerne og tager til øhavsstien, er der altid seværdigheder lige rundt om hjørnet.

Øhavsstien er en af Danmarks længste og bedst etablerede vandrestier til vandreferien. Den 220 kilometer lange sti fører dig gennem et alsidigt og afvekslende landskab, hvor der er god mulighed for at tilpasse vandreturen, så den passer til evner og interesser.

Du kan f.eks. bruge en dag på et ø-hop til Skarø eller Drejø, der byder på unik natur og ø-stemning, eller opleve Egebjerg Bakker, der både byder på blomsterdækkede overdrev og en fantastisk udsigt fra Egebjerg Mølle, der er blevet omdannet til udsigtstårn. Du kan også udforske Ådalene i Vejstrup og Syltemae, hvor de rislende åer bugter sig gennem det gamle istidslandskab.

Du kan læse meget mere om de forskellige etaper på Øhavsstien, samt finde inspiration til besøg på vejen hos VisitFyn.

Start din vandreferie i midten af Øhavsstien

Når du tager på vandreferie hos Danhostel Svendborg, har du hele øhavsstien inden for rækkevidde. Med den centrale placering mellem ruterne bestemmer du selv de daglige etaper, som let kan kombineres med et ø-hop til de mange hyggelige småøer i det Sydfynske Øhav. Samtidig gør byens mange busruter det let at tage bussen ud på en dagsrejse og vandre tilbage til byen, så man får flest mulige oplevelser med hjem fra vandreferien.

Med vores vandrehjems centrale placering, kan selv de ømmeste vandrefødder finde ned til Svendborgs midtby, hvor de gamle hyggelige gader summer af liv. Her finder du hyggelige restauranter til enhver smag og pengepung, og med de mange små vinbarer, caféer og beværtninger har du altid mulighed for at få stillet tørsten. En vandreferie med Svendborg som udgangspunkt byder både på fantastiske naturoplevelser og et spændende møde med Sydfyns største handelsby.

Det perfekte vandrerhjem til din vandreferie

Hos Danhostel i Svendborg gør vi os umage for at gøre din vandreferie til en hyggelig oplevelse. Alle vores værelser har eget toilet og bad, så du let kan komme ud af tøjet og vaske vandreturen af dig. Værelserne har også gratis Wi-Fi og fjernsyn, til når vandrefødderne skal lægge vandret og den står på ren afslapning.

Du har mulighed for at vaske dit tøj, og kan desuden benytte vores lækre fælleskøkken, hvis du selv vil lave mad efter dagens vandretur.

Vores lækre morgenmadsbuffet sørger for at du er mæt og har masser af energi til det næste eventyr på din vandreferie. Du har også mulighed for at købe en lækker ”smør-selv” madpakke til at tage med på vandreturen, så du selv bestemmer hvor og hvornår du vil slå dig ned i den sydfynske natur og spise frokost.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en vandreferie i særklasse.

Nyttige links

Faciliteter

Med en vandreferie hos Danhostel Svendborg får du de bedste betingelser og faciliteter, der med garanti gør din vandreferie til en god oplevelse.

Hos vandrehjemmet Danhostel Svendborg kan du bl.a.

  • Benytte dit eget bad, toilet, wi-fi og fjernsyn på værelset
  • Vaske og tørre tøj i vores vaskerum
  • Bruge vores lækre fælleskøkken


Danhostel Svendborg  //  Vestergade 45  //  DK-5700 Svendborg  //  0045 62 21 66 99  //  dk@danhostel-svendborg.dk  //  CVR-nr. 3305 8373

Instagram