Guidet Puch Maxi tur - Med / Uden ophold
Også i 2024 vil der blive tilbudt guidede ture på nogle udvalgte datoer, som vil blive fastlagt i løbet af året. Ring og forhør nærmere.
Samtidig kan I også låne hjelme i det rigtige look, samt refleksveste der sætter prikken over I`et.
Med den guidede Puch Maxi tur er I sikre på at få en tur, hvor I får set nogle flotte, spændende steder på Sydfyn, som I nok ikke selv ville have fundet frem til. Krydret med guidens fortællinger og røverhistorier vil I få en oplevelse, som I vil huske længe. Der vil være flere turforslag, lidt afhængigt af hvilken guide der er koblet på turen, og hvis I har specielle ønsker til turforløb, må I meget gerne meddele dette på forhånd. Så prøver vi gerne at imødekomme dette.
Uanset om I skal på familietur, vil prøve en anderledes form for teambuilding, eller bare skal ryste drenge- eller pigeflokken sammen på en ny og sjov måde, er Puch Maxi opholdet med guide en ny og anderledes måde at være sammen.
Vores Puch Maxier er klar til at bringe jer ud i verden – I skal bare spænde hjelmen, give den gas og finde jeres indre Polle fra Snave.
Puch Maxi ture med guide er kun på specifikke datoer, og er efter først til mølle-princippet. Er I en samlet gruppe, eller ønsker I jeres egen guide, er i velkomne til at tage kontakt for muligheder.
Opholdstilbud
Opholdet indeholder:
1 x stor morgenmadsbuffet
3 timers guidet tur på Puch Maxi
Tilbudspriser
1.025 kr. pr. prs. i delt dbl. / 2-sengs vær.
925 kr. pr. prs. i delt 3-sengs vær.
825 kr. pr. prs. i delt 4-sengs vær.
Du har også mulighed for at deltage i en guidet tur på de udvalgte datoer uden at overnatte hos os. Pris: 500 kr. pr. pers.
Book opholdet pr. telefon 6221 6699
Afbestilling
- Afbestilling af guidet tur, kan ske op til 1 måned før afholdelsestidspunkt uden omkostninger.
- Ved senere afbestilling / regulering betales 100 kr. i gebyr pr. afbestilt knallert.
- Ved afbestilling / regulering mindre end 14 dage før afholdelsestidspunkt vil det fulde beløb skulle betales.
Ture med guide
Der kan bookes en guide, som tager deltagerne med på en spændende tur rundt i området. Ruten kan variere og kan evt. tilpasses efter ønsker. Der kan max. være 10 pers. på en guidet tur.
Pris for 3 timers guidning: 1.500 kr. + 395 kr. pr. deltager.
Pris for 3 timers guidet gruppetur (max. 10 pers.): 4.500 kr.
Tak til LAG-SØM som valgte at støtte vores Puch Maxi projekt
Danhostel Svendborg // Vestergade 45 // DK-5700 Svendborg // +62 21 66 99 // dk@danhostel-svendborg.dk // CVR-nr. 3305 8373