Puch Maxi oplevelse
Kombiner dit ophold med en Puch Maxi tur
På vandrerhjemmet Danhostel i Svendborg har I nu mulighed for selv at stifte bekendtskab med den smukke maskine – komplet med grøn mælkekasse og rævehale. Med en Puch Maxi udlejning får I også hjelme i det rigtige look, og kan fuldføre outfittet med en gul sikkerhedsvest i klassisk design.
Et Puch Maxi ophold på vandrerhjemmet Danhostel Svendborg byder på en overnatning og en lækker morgenbuffet og ikke mindst en tre timers tur på Puch Maxien, hvor I kan slippe hestekræfterne løs på smukke Sydfyn.
Fra knallertsadlen kan I både opleve byen, og møde den enestående sydfynske natur langs de mange snoede landeveje, der er oplagte til udflugter og hyggeligt samvær med venner og familie.
Med en Puch Maxi tur kan I være sikre på at få frisk luft og nyde den landlige idyl i jeres eget tempo, imens fuglekvidren blandes med lyden fra de velsmurte små maskiner. Hvis I vil krydre oplevelsen med fortællinger og røverhistorier, kan I også tilkøbe en guide, der viser jer rundt i Svendborg og omegn. Booking af guide skal dog ske i god tid.
Når I sætter jer i sadlen, ligger vejene åbne. I skal blot spænde hjelmen, finde jeres indre Polle fra Snave, og gi’ den gas.
Giv et Puch Maxi ophold i gave
Uanset hvem der skal være den heldige indehaver, kan du med et gavekort til et Puch Maxi ophold være sikker på at give gaven, man aldrig har fået før.
Puch Maxi Ophold
Ophold med 3 timers knallertleje
Opholdet indeholder:
1 x stor morgenbuffet
3 timers leje af Puch Maxi kl. 10 – 13 eller kl. 14 -17.
Pris:
1.180 kr. i enkeltværelse
905 kr. pr. prs. i delt dbl. værelse.
805 kr. pr prs. i 3 sengs værelse
705 kr. pr. prs. i 4 sengs værelse
Ophold med Heldags knallertleje
Opholdet inkluderer:
(inden for vores åbningstider i tidsrummet kl. 9 – 17, hhv. 9 – 19 om sommeren)
Pris
1.535 kr. i enkeltværelse
1.260 kr. pr. pers. i delt dobbeltværelse
1.160 kr. pr. pers. i 3-sengs værelse
1.060 kr. pr. pers. i 4-sengs værelse

Tak til LAG-SØM som valgte at støtte vores Puch Maxi projekt
Danhostel Svendborg // Vestergade 45 // DK-5700 Svendborg // +62 21 66 99 // dk@danhostel-svendborg.dk // CVR-nr. 3305 8373